Write your custom cms block content....... (block identifier 'price_popup_note_content', title 'Price Note' )
VALG AF DYNEEn dyne er hos os ikke bare en dyne ! For at sove optimalt, er det vigtigt for dig som kunde, at vælge en dyne, der passer til dine unikke behov. Det drejer sig ikke kun om længden eller bredden på dynen, men også om hvilken dun, der er indeni dynen, samt typen af dynevår. Man skal tage stilling til, om dynen skal anvendes hele året, eller kun om efterår og vinteren, om man sveder meget om natten (her anbefaler vi silkedyner eller Temprakon Dyner) eller er kuldskær af type, om man foretrækker at sove med vinduerne åbne hele året (her anbefaler vi en god kvalitets dun med en høj bæreevne), om soveværelset er varmet op med elvarme osv.Tendensen er nu, at man har en helårsdyne til vinter, efterår og tidligt forår, og så skifter til sommerdyner, når dagstemperaturen når over 13-15 grader. Har du ikke sovet med sommerdyner tidligere, vil du værdsætte sommerdynens lethed og luftighed, og man sover generelt meget bedre, hvis dynen ikke er for varm.Ønsker du en enkeltdyne i normal størrelse, eller ekstra lang, eller måske en dobbeltdyne ?Vi anbefaler generelt, at dynen skal være 30 cm længere end din højde. Så er du 170 cm eller derunder, er en dyne på 200 cm nok. Men er du 175 cm eller højere, vil vi altid råde dig til at tage en ekstra lang dyne på 220 cm.Er dynen for kort, fryser du nemlig ofte om dine skuldre eller tæer, især når du kommer op i alderen, og husk på, vores dyner skal holde i lang tid !Ønsker du en dobbeltdyne, skal du og din partner have nogenlunde samme behov - det er ikke en god idé, hvis din partner sveder og du fryser - i det tilfælde har i brug for hver sin dyne.Du vil ofte støde på ordet "bæreevne" i forbindelse med dyner. Bæreevne er meget enkelt dunenes isoleringsevne. Så jo højere bæreevne = jo større og finere dun = jo bedre isolerer de.En god bæreevne er på 10 eller derover. Så har du en kvalitetsdyne med gode velisolerende dun. Når du skal vaske dine dundyner, skal du altid bruge dunvask specielt lavet til dynevask. Dunvask er enzymfri og fri for blegemidler o.lign og bevarer dunenes kvalitet og elasticitet. Vask af silkedyner hjemme kan ikke anbefales. Generelt siges der at silke er selvrensende, og det er nok at lufte dynerne regelmæssigt, samt at ryste dem hver morgen efter brug. Hvis de skal renses, anbefaler vi dog, at du går til et renseri, hvor de har erfaring med rens af silkedyner. Er du i tvivl om du skal vælge mellem en syntetisk dyne og en dundyne ? Hos www.dyner.dk er vi aldrig i tvivl om at naturfyld er langt det bedste og lækreste. Og astma og allergistyrelsen anbefaler ligeledes dundyner, sålænge de kan vaskes på 60 grader, så støvmider bliver slået ihjel. Læs evt. på www.forbrug.dk om allergi og dyner.Er du i tvivl om valg af dyne ? Kontakt endelig www.dyner.dk for yderligere information.Og husk på, at hos www.dyner.dk har vi kun kvalitetsdyner med 15 års garanti ! Helårsdyner med andedun/fjer.Er generelt fremstillet i 4x6 kvadrater, altså 4 kvadrater hen, og 6 kvadrater ned. Enkelte kan dog være syet 5x7. Disse helårsdyner er som regel bedst til mænd, da mænd generelt er varmere end kvinder. Blandingsforholdene i helårsdyner med andedun og andefjer varierer meget, men er som standard 90% dun og 10% fjer. Jo mindre dun, jo køligere er dynen. Nogle forhandlere sælger også dyner med 2% dun og 88% fjer, altså en meget tung dyne, men ikke særlig god sovekomfort. Bæreevne ligger mellem 8-10.Helårsdyner med Moskusdun.Fremstillet med 90% moskusdun og 10% moskusfjer. Syet i kvadrater 5x7, 6x8 eller i det der hedder bodyshape. Blandingen af dun og fjer sikrer at moskusdunene kan opretholde bæreevnen ved hjælp af fjerene. Superlækre dyner uden den store vægt, men med en god varme, uden dog at være for varm. Til kvinder med normal temperatur og kolde mænd. Bæreevne kan man faktisk ikke angive, men vi ved at den er 12 eller derover.Helårsdyner med gåsedun.Igen gælder det at gåsedunsdyner er fyldt med 90% gåsedun og 10% gåsefjer. Her gælder det også at fjerene er med til at hjælpe gåsedunene med at opretholde en bæreevne. Bæreevnen på en gåsedunsdyne er fra 12 og opefter. God til kolde kvinder og kolde mænd. Hjælp til valg af sommerdyneAndedunssommerdyner er de køligste dyner, fyldt med andedun og andefjer, da disse duntyper ikke holder særlig godt på varmen, og dermed hjælper dig med at komme af med varmen. De andedunsdyner du kan købe på dyner.dk, er alle vaskbar og allergitestet. Vælger du en sommerdyne med andedun/småfjer, får du en let og luftig fugttransporterende dyne, med et vår af 100% bomuld, som er med til at give en sval nattesøvn. Andedun sommerdyner gode til de varme personer, da dun og fjerblandingen typisk er 80/20. Det er værd at bemærke at dun kan suge op til 30% af deres vægt i fugt, jo højere dunprocent jo mere fugttransporterende er dynen. Moskussommerdyner er fyldt med moskusdun og moskusfjer. Moskusdyner er med dun fra en moskusand. Disse helt unikke dun, er filtret sammen på en måde der gør at dynen ikke bliver så tyk, dette gør dunene meget velegnet til sommerdyner. Vælg helst en moskusdundyne med en dunprocent på 90% eller derover. Dette gør at dynen bliver let og luftig, og giver en sval fornemmelse. Fyldets vægt bør ikke overstige 400gram, da dynen vil blive noget varmere jo højere fyldvægt. Moskusdyner bør altid være vaskbare og allergitestet. Alle sommerdyner på dyner.dk er vaskbare og allergitestet. Gåsedunssommerdyner er også meget velegnet til sommerdyner. Vælger du en gåsedunsdyne, som sommerdyne, skal du være opmærksom på dunprocenten, dun kan absorbere 30% af deres vægt i fugt, det kan fjer ikke. Derfor bør du vælge dyner med en høj dunprocent, der gør at dynen kan absorbere fugt i løbet af natten. Vær opmærksom på at vælger du en gåsedunsdyne med over 400gram fyldvægt, vil den være i den varme ende af sommerdyneudvalget. Sørg for at vælge en dyne med 100% bomuldsvår, samt at dynen er vaskbar og allergitestet. Det er alle sommerdyner med dunfyld hos dyner.dk. Generelt Om sommerdyner Sommerdyner fås i mange størrelser og kvaliteter. De fås også i forskellige syninger, men det mest normale, er små kvadrater, mindre end helårsdyner og vinterdyner. De er også syet uden interne vægge, således at de har kuldebroer, netop for at forhindre at de bliver varme. Ved valg af sommerdyne spiller fyldets vægt og dunprocenten en væsentlig rolle. Dun kan absorbere op til 30% af deres egenvægt i fugt, hvorimod fjer ikke absorbere fugt, men tilgengæld giver en lidt tungere dyne. Dun procent og bæreevne hænger også nøje sammen, jo højere dunprocent jo højere bæreevne, typisk er en dyne med 80% dun og 20% fjer = bæreevne over 8. Vælger du en dyne med 90% dun, er den typisk bæreevne over 10. Vi anbefaler af man vælger en sommerdyne på mindst bæreevne over 8. TempraKON producerer dundyner med aktiv temperaturregulering. Inde i dundynen ligger et lag voks, der er udviklet til NASA. Denne voks suger din overskudsvarme til sig, og når du bliver køligere om natten leverer den varmen tilbage, således at du får en mere ensartet sovetemperatur. Vælger du en TempraKON sommerdyne hos dyner.dk, har du hurtig levering samt sikkerhed for, at det er den nyeste udgave TempraKON triple3, som leveres, TempraKON Triple3 er 40% bedre til at suge fugt end de første udgaver. Silkedyner er også meget velegnet som sommerdyne, hos dyner.dk anbefaler vi at købe silkedyner, med silkevår, altså ikke vår af bomuld. Silkevåret er med til at give den perfekte silkeoplevelse som fugttransport. Hos dyner.dk har vi udelukkende silkedyner med silkevår, og du er sikker på at få en håndlavet silkedyne med original morbær silke (Mulberry silke). Vælg altid en dyne der er vaskbar og allergitestet (gælder for dundyner) |
Når du har gjort op med størrelsen på dynen, skal du kigge på dunene. Moskusdun minder mest om edderdun, har utroligt god isoleringsevne, er en meget blød og fin dun, der samtidig også er utrolig let. Gåsedun kan godt have en ligeså god isoleringsevne som moskusdun, hvis de kommer fra feks sibirien eller andre meget kolde steder. Gåsedun har altid været en populær dun - der er dog stor forskel på kvaliteten - så spørg evt. hos www.dyner.dk for gode råd. Andedun bruges knapt så meget mere til dyner. Da ænderne er mindre end gæs, og ofte bliver slagtet tidligere, når de ikke at få en ligeså fin fjerdragt og ligeså store, og dermed ligeså isolerende dun. Fjer bruges ikke meget i dyner længere. |